Costa Blanca


På Costa Blanca har man adgang til masser af fritidsaktiviteter året rundt, middeltemperaturen i december ligger på ca. 15 grader C. i skyggen. Her findes 21 golfbaner hvor man kan forbedre sit handicap. De mest kendte er Villa Martin, La Manga, Campoamor og LasRamblas.

Der findes gode muligheder for at sejle. Sejllubber finder man langs hele kysten. Man kan også surfe, dykke, fiske eller bade i det varme, solglimtende Middelhav og at ligge på stranden er vel en af de skønneste afslapninger man kan tænke sig!

Efter sol og strand kan den som har lyst, leje en hest og udforske det spanske landskab under en spændende ridetur i skumringen og solnedgang. I Benidorm og Torrevieja findes der vandparker og i Elche en safaripark med interessant natur og dyroplevelser. Tag bilen, eller lej en, og rejs rundt og besøg forskellige steder på Costa Blanca. Med tiden kan man udvide området til hele Spanien.

Ved Costa Blancas finkornede kilometerlange sandstrande findes store pinjeskove som giver fantastisk skygge og appelsin- og citronplantager, samt oliven- og mandeltræer som afgiver en herlig duft under blomstring. Videre til palmeskoven i byen Elche, vandparker, gademarkeder i fx. Guardamar og Santa Pola opleves. Oplev Tabarca med undervands-sightseeing, havvandsakvarium og fiskemuseum i Santa Pola, rytterfestspil i Alfaz del Pi, vidunderlige kirker og museet i Murcia og meget, meget mere.

Den sydlige del af Costa Blanca, fra Alicante til La Manga, er kendt for sine høje indhold af jodholdig luft, hvilket kommer af de store saltsøer og havafsaltnings- stationerne. Folk med reumatisme, luftrørsproblemer eller gigt, vælger ofte at komme her under vinterhalvåret, hvor der er koldest i Nordeuropa. Den jodholdige luft har en kurerende effekt og der findes en undersøgelse som påviser at man forlænger livet med 10 år ved at bo og leve i denne luft. Denne luft i kombination med det milde klima, hjælper én med at både føle sig bedre, og få det bedre.


Torrevieja

Torrevieja liggende ved kysten, ca. 40 minutter fra Alicante lufthavn. Området er populært blandt så vel skandinaviske turister som øvrige europæere. Mange af disse vælger at bosætte sig her dele af året pga. det behagelige klima. Her finder man også Europas største havafsaltningsstationer og to store saltsøer, som bidrager til den jodholdige luft. Mange folk med luftrørsproblemer, reumatisme eller gigt vælger ofte Torrevieja som et alternativ for vintermånederne specielt p.g.a den jodholdige luft som har en kurerende effekt.

Populariteten og den store turiststrøm har gjort at Torrevieja er blevet en mindre storby. Her savner man ingenting, der findes vandpark, stort nyt sportscenter, madvarerbutikker, store indkøbscentre, butikker, banker, barer, restauranter, diskoteker og meget, meget mere. Langs Torrevieja finder man en række badestrande at vælge imellem, såvel sandstrande som klipper.


Orihuela Costa

Orihuela Costa ligger et par km. syd for Torrevieja. Denne kyst har en blanding af flotte klippestrande og herlige sandstrande tæt på hinanden. Her finder man de berømte golfbaner Campoamor, Las Ramblas og Villa Martin. Området er veletableret og har et fantastisk udbud af restauranter, caféer, barer, indkøbscentre og butikker. Der er gode busforbindelser i alle retninger.

Guardarmar

Guardarma er beliggende ca 30 km. syd for Alicante. Denne lille by er kendt for sin 17 km. lange sandstrand med herlig finkornet sand og store klitter. En del af dette område er fredet som naturreservat og de lokale myndigheder har lavet dele af pinjeskoven til en herlig park med picknick muligheder og fantastiske promenader ned til stranden og den lille havn. Denne moderne lille by har et stort udbud af banker, butikker, restauranter og barer etc. Der findes også en kommunal swimmingpool med et tilhørende sportscenter som tilbyder såvel squash som tennisbaner og fitnesstudio.

Alicante

Alicante er hovedstaden i denne provins. Det er en smuk og elegant by med et moderne havneområde med fine restauranter og barer bygget op omkring marinaen. Her findes både små fortovscaféer og imponerende stormagasiner. Alicante har i mange år lokket turister til sine hvide sandstrande. Alicante har imidlertid også andet at byde på. Santa Barbara slottet, Esplanaden, der er belagt med millioner af små fliser, og det gamle Barrio kvarter, er nogle af de historiske steder. I Alicante findes også et utal af mindre og større gallerier og kunstmuseer. Alicante har, som mange andre steder ved Middelhavet, traditionelt været et sted der inspirerede kunstnere med sit klare lys fra strandene og Middelhavet.


Elche

Elche ligger blot få minutter fra Alicante. Elche har mange historiske og kulturelle bygninger. Elche er desuden berømt i hele Spanien for sine utallige palmer, som bliver eksporteret rundt til hele verden. Byen har endvidere en omfattende skoindustri..

Afstand til større byer i Spanien

Torrevieja - Malaga: 454 km
Torrevieja - Barcelona: 582 km
Torrevieja - Madrid: 464 km
Torrevieja - Granada: 366 km

Palmer i Elche